Del 1. Prøven uden hjælpemidler
Prøvens opdeling
Prøven uden hjælpemidler består af nogle opgaver, som alle skal løses uden hjælpemidler udover den formelsamling du har fået givet. Opgaverne er typiske opgaver, som du har mødt i løbet af gymnasiet. Du kan sagtens møde opgaver fra 1.G selvom du måske er i 2.G eller 3.G.
Hvordan løser vi prøven?
Når vi løser prøven uden hjælpemidler, er det en rigtig god ide at starte med alt det du er sikker på du kan. Det vil sige, at hvis du møder noget hvor du skal tænke for længe, så spring det over og begynd på noget andet. På den måde sikrer du dig, at du får lavet alt det du faktisk kan finde ud af.
Hvis du allerede ved, at du er god til at løse ligninger, eller noget andet, så start med det. Altid lav det, som du er dårligst til i slutningen.
Del 2. Prøven med hjælpemidler
Hvordan løser vi prøven?
I 2. del af prøven kan emnerne godt være lidt "skjult". Med det mener jeg, at når du møder en opgave, ved du nødvendigvis ikke hvilket slags matematik du skal bruge. Det handler altså om, at finde den metode (den slags matematik), du skal bruge for at løse opgaven.
Her er det en god idé at kigge på, hvilket information du har fået givet i opgavebeskrivelsen. På den måde, kan du nemlig sammenkoble hvad der skal findes med hvordan vi finder det. Skal du finde sidelængden i en trekant, men har kun en vinkel og en sidelængde, skal du nok bruge trigonometri i stedet for pythagoras sætning.
Det er en god idé at have nogle gode noter og en formelsamling med til prøven. Så kan du nemlig slå op i noterne og/eller formelsamling og se efter de formler der har noget med opgaven at gøre.
Når du starter på 2. del, er det en rigtig god idé at lave de 2 første delopgaver i hver opgave, fordi de typisk er de letteste. Så er du nemlig sikker på, at få lavet de nemme opgaver. Udover det, skal du aldrig sidde med en opgave, som du ikke kan løse med det samme, hvis der er andre opgaver. Med det mener jeg, at hvis du ikke kan finde ud af en opgave, altså hvordan du løser den, så spring den over, og gå videre til en som du godt kan. Så kan du komme tilbage til de opgaver, som du ikke kan finde ud af, når du er sikret alle de opgaver du faktisk kan.
Hvordan hver delopgave skal stilles op (hvad der skal være med)
Når vi løser hver delopgaver skal den indeholde nogle bestemte ting.
Det skal ikke opstilles punktform, men her er hvad du skal have med
- Intro til opgavenI
introen til opgaven skal du forklare hvad opgaven går ud på, og hvad du skal finde.
- Hvordan vil du løse opgaven
Her skal du forklare hvordan du har tænkt dig at løse opgaven. Altså, skal du opstille en funktion, bruge pythagoras sætning, opstille en ligning og løse den, eller hvilken metode skal du bruge for at løse opgaven
- Løsning/ Mellemregninger
I selve løsningen, skal du vise step for step hvordan du kommer frem til dit resultat. Du skal forklare hvert step, så læreren ved præcis hvordan og hvorfor du gør som du gø
- Konklusion
Her skal du skrive hvad dit resultat er, og hvad det betyder i forhold til den opgave du har lavet. hvis jeg for eksempel har lavet en opgave, hvor jeg skulle finde hastigheden på en bil, og mit svar er 22 km/t, så skal jeg ikke bare skrive
"22 km/t"
men hellere
"Det betyder at bilen kører 22 km/t"
Så viser du nemlig, at du kan perspektivere dit "matematiske svar" til virkeligheden, og hvilken betydning svaret har.
Det er vigtigt, at du ikke opstiller det i punktform, men gør det mere flydende. Du kan se mit eksempel nedenfor.