Prøven uden hjælpemidler består af nogle opgaver, som alle skal løses uden hjælpemidler udover den formelsamling du har fået givet. Opgaverne er typiske opgaver, som du har mødt i løbet af gymnasiet. Du kan sagtens møde opgaver fra 1.G selvom du måske er i 2.G eller 3.G.

Når vi løser prøven uden hjælpemidler, er det en rigtig god ide at starte med alt det du er sikker på du kan. Det vil sige, at hvis du møder noget hvor du skal tænke for længe, så spring det over og begynd på noget andet. På den måde sikrer du dig, at du får lavet alt det du faktisk kan finde ud af.
Hvis du allerede ved, at du er god til at løse ligninger, eller noget andet, så start med det. Altid lav det, som du er dårligst til i slutningen.

I 2. del af prøven kan emnerne godt være lidt "skjult". Med det mener jeg, at når du møder en opgave, ved du nødvendigvis ikke hvilket slags matematik du skal bruge. Det handler altså om, at finde den metode (den slags matematik), du skal bruge for at løse opgaven.

Her er det en god idé at kigge på, hvilket information du har fået givet i opgavebeskrivelsen. På den måde, kan du nemlig sammenkoble hvad der skal findes med hvordan vi finder det. Skal du finde sidelængden i en trekant, men har kun en vinkel og en sidelængde, skal du nok bruge trigonometri i stedet for pythagoras sætning.

Det er en god idé at have nogle gode noter og en formelsamling med til prøven. Så kan du nemlig slå op i noterne og/eller formelsamling og se efter de formler der har noget med opgaven at gøre.

Når du starter på 2. del, er det en rigtig god idé at lave de 2 første delopgaver i hver opgave, fordi de typisk er de letteste. Så er du nemlig sikker på, at få lavet de nemme opgaver. Udover det, skal du aldrig sidde med en opgave, som du ikke kan løse med det samme, hvis der er andre opgaver. Med det mener jeg, at hvis du ikke kan finde ud af en opgave, altså hvordan du løser den, så spring den over, og gå videre til en som du godt kan. Så kan du komme tilbage til de opgaver, som du ikke kan finde ud af, når du er sikret alle de opgaver du faktisk kan.

Når vi løser hver delopgaver skal den indeholde nogle bestemte ting.

Det skal ikke opstilles punktform, men her er hvad du skal have med

• Intro til opgavenI

introen til opgaven skal du forklare hvad opgaven går ud på, og hvad du skal finde.

• Hvordan vil du løse opgaven

Her skal du forklare hvordan du har tænkt dig at løse opgaven. Altså, skal du opstille en funktion, bruge pythagoras sætning, opstille en ligning og løse den, eller hvilken metode skal du bruge for at løse opgaven

• Løsning/ Mellemregninger

I selve løsningen, skal du vise step for step hvordan du kommer frem til dit resultat. Du skal forklare hvert step, så læreren ved præcis hvordan og hvorfor du gør som du gø

• Konklusion

Her skal du skrive hvad dit resultat er, og hvad det betyder i forhold til den opgave du har lavet. hvis jeg for eksempel har lavet en opgave, hvor jeg skulle finde hastigheden på en bil, og mit svar er 22 km/t, så skal jeg ikke bare skrive

"22 km/t"

men hellere

"Det betyder at bilen kører 22 km/t"

Så viser du nemlig, at du kan perspektivere dit "matematiske svar" til virkeligheden, og hvilken betydning svaret har.

Det er vigtigt, at du ikke opstiller det i punktform, men gør det mere flydende. Du kan se mit eksempel nedenfor.

Til den mundtlige prøve starter du med at trække et kendt spørgsmål, som du på forhånd har fået og haft mulighed for at forberede. Det er selvfølgeligt forskelligt fra klasse til klasse, hvad spørgsmålene handler om. Det kommer an på, hvilke projekter i har lavet i løbet af de år du har haft matematik, samt hvilke emner i har haft om.

Til min eksamen i 3.g, kunne jeg trække 16 forskellige spørgsmål. Hvert spørgsmål til min eksamen indeholdt noget teori, altså et emne jeg skulle tale om, samt en opgave om det emne, også et projekt som vi havde lavet i løbet af året. Man skal selv finde ud af, hvordan man vil strukturere og opstille sin eksamen. For eksempel brugte jeg ikke specielt lang tid på projektet, men talte mere om emnet, som jeg havde trukket.

Her kan du se, hvordan mine spørgsmål så ud:

Uanset hvad du trækker, er det et must at have et bevis med. Hvorfor vægter lærer og censor det så højt? Beviser viser typisk en god dyb forståelse for, det du snakker om, så det rangerer rimelig højt på den taksonomiske stige.

Det næste du skal have med er egenskaber for hvad end du snakker om. Altså, snakker du om lineære funktioner, så kom ind på deres egenskaber og hvordan de er anderledes fra måske eksponentielle funktioner. Egenskaberne kan tit blive understøttet af et bevis.

Snakker du om eksponentielle funktioner, og hvordan de har en fordoblingskonstant, som jo er en unik egenskab for den type funktion, så kan du understøtte det med et bevis for fordoblingskonstanten. Her er det også en god idé at nævne hvorfor fordoblingskonstanten er der for eksponentielle funktioner, og måske endda et eksempel fra virkeligheden.

Hele det mundtlige eksamen handler om, at du skal vise censor at du har styr på matematik. Derfor skal du have styr på "hvorfor" og "hvordan". Eksempel:

Hvorfor har lige præcis eksponentielle funktioner en fordoblingskonstant, og hvordan finder vi den.

Prøven uden hjælpemidler består af nogle opgaver, som alle skal løses uden hjælpemidler. Opgaverne er typiske opgaver, som du har mødt i løbet af 7.-9. klasse. Du kan sagtens møde opgaver fra 7. klasse, selvom du går i 9. klasse.På linket kan du se hvordan et opgavesæt kan se ud, så du får en idé om, hvilke slags opgaver der kommer

Selve opgaverne består faktisk kun af 4 emner. Nemlig:

"Matematik i anvendelse", som handler om hvordan vi bruger matematik i virkeligheden. For eksempel til at finde tilbud.

"Geometri", som handler om figurer. Altså at finde arealer, rumfang, længder og så videre.

"Statistik og sandsynlighed", som handler om at finde sandsynligheder, aflæse pindediagrammer og tegne boksplot for eksempel.

"Tal og Algebra", som handler om at lave regnestykker, regne parenteser, lave funktioner og løse ligninger.

Når vi løser prøven uden hjælpemidler, er det en rigtig god ide at starte med alt det du er sikker på du kan. Det vil sige, at hvis du møder noget hvor du skal tænke for længe, så spring det over og begynd på noget andet. På den måde sikrer du dig, at du får lavet alt det du faktisk kan finde ud af.
Hvis du allerede ved, at du er god til at løse ligninger, eller noget andet, så start med det. Altid lav det, som du er dårligst til i slutningen.

I 2. del af prøven kan emnerne godt være lidt "skjult". Med det mener jeg, at når du møder en opgave, ved du nødvendigvis ikke hvilket slags matematik du skal bruge. Det handler altså om, at finde den metode (den slags matematik), du skal bruge for at løse opgaven.

Her er det en god idé at kigge på, hvilket information du har fået givet i opgavebeskrivelsen. På den måde, kan du nemlig sammenkoble hvad der skal findes med hvordan vi finder det. Skal du finde sidelængden i en trekant, men har kun en vinkel og en sidelængde, skal du nok bruge trigonometri i stedet for pythagoras sætning.

Det er en god idé at have nogle gode noter og en formelsamling med til prøven. Så kan du nemlig slå op i noterne og/eller formelsamling og se efter de formler der har noget med opgaven at gøre.

Når du starter på 2. del, er det en rigtig god idé at lave de 2 første delopgaver i hver opgave, fordi de typisk er de letteste. Så er du nemlig sikker på, at få lavet de nemme opgaver. Udover det, skal du aldrig sidde med en opgave, som du ikke kan løse med det samme, hvis der er andre opgaver. Med det mener jeg, at hvis du ikke kan finde ud af en opgave, altså hvordan du løser den, så spring den over, og gå videre til en som du godt kan. Så kan du komme tilbage til de opgaver, som du ikke kan finde ud af, når du er sikret alle de opgaver du faktisk kan.

Når vi løser hver delopgaver skal den indeholde nogle bestemte ting.

Det skal ikke opstilles punktform, men her er hvad du skal have med

• Intro til opgaven

introen til opgaven skal du forklare hvad opgaven går ud på, og hvad du skal finde.

• Hvordan vil du løse opgaven

Her skal du forklare hvordan du har tænkt dig at løse opgaven. Altså, skal du opstille en funktion, bruge pythagoras sætning, opstille en ligning og løse den, eller hvilken metode skal du bruge for at løse opgaven

• Løsning/ Mellemregninger

I selve løsningen, skal du vise step for step hvordan du kommer frem til dit resultat. Du skal forklare hvert step, så læreren ved præcis hvordan og hvorfor du gør som du gø

• Konklusion

Her skal du skrive hvad dit resultat er, og hvad det betyder i forhold til den opgave du har lavet. hvis jeg for eksempel har lavet en opgave, hvor jeg skulle finde hastigheden på en bil, og mit svar er 22 km/t, så skal jeg ikke bare skrive

"22 km/t"

men hellere

"Det betyder at bilen kører 22 km/t"

Så viser du nemlig, at du kan perspektivere dit "matematiske svar" til virkeligheden, og hvilken betydning svaret har.

Det er vigtigt, at du ikke opstiller det i punktform, men gør det mere flydende. Du kan se mit eksempel nedenfor.